Vores værdier

Vi er en forening hvor vi har plads til alle, uanset hvilket niveau man er på.
Vi har plads til alle på vores hold, hvor det sociale fællesskab er af afgørende betydning for vores arbejde i idrætsforeningen.
Det er vigtigt at man føler sig velkommen i Idrætsforeningen uanset niveau. Der er plads til alle på hver sit niveau.
Vi har i de seneste år haft en positiv udvikling af vores medlemstal.
Der bliver udviklet på udbuddet af aktiviteter efter hvad tiden tendens er, hvad der bliver efterspurgt.
Vi glæder os til at byde alle velkommen i Fursund Idrætsforening.

 

Vedtægter Fursund IF

Vedtaget 2018

§ 1. Foreningens navn er Fursund Idrætsforening, og er hjemmehørende i Skive kommune. Foreningen er en sammenslutning af Junget Grættrup Ungdomsforening, Selde Idrætsforening og Fur Idrætsforening. 

§ 2. Foreningens formål er at tilbyde medlemmerne mulighed for at dyrke idræt samt derigennem at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 

§ 3. Foreningen optager både aktive og passive medlemmer. Betalt kontingent er at betragte som gyldigt medlemskab. Til passive medlemmer udstedes et medlemskort. Når et medlem er i kontingentrestance udover regnskabsårets afslutning, kan bestyrelsen med mindst 8 dages skriftligt varsel ekskludere vedkommende. Desuden kan bestyrelsen ekskludere et medlem, hvis særlige forhold giver anledning dertil. 

For at blive æresmedlem skal man have udvist særlig uegennyttig adfærd eller på anden måde have gjort sig fortjent til at blive æresmedlem. Som æresmedlem er man kontingent fri og kan deltage i klubbens arrangementer uden betaling. Generalforsamlingen indstiller og udnævner æresmedlemmer.

§ 4. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Driftsregnskab, samt status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorers påtegning. Revisorer har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger. 

§ 5. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned og skal varsles mindst 10 dage før ved annoncering i et lokalt blad. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen afholdes. 

Alle aktive og passive medlemmer over 14 år, samt alle forældre til aktive under 14 år er stemmeberettigede. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Valgbare er alle over 18 år.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter: 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af protokolfører. 

3. Beretning fra formand og udvalgsformænd, samt planer for det næste år.

4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.

5. Behandling af indkomne forslag. 

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, samt event. Godkendelse af kasserer.

7. Valg af udvalgsmedlemmer og suppleanter.

8. Valg af revisorer og suppleanter.

9. Eventuelt. 

Alle valg kan forlanges at være skriftlige, og alle beslutninger skal tages ved almindeligt flertal. 

§ 6. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt et flertal af bestyrelsen, eller mindst 25 stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter at begæringen er fremsat over for bestyrelsen, med oplysning om det emne som ønskes behandlet. Den varsles på samme måde som den ordinære generalforsamling. 

§ 7. Stk.l. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, alle valgt af generalforsamlingen for en to årige periode. Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer i lige år, og 3 i ulige år. 

Stk.2. Udvalgene består af 3 til 8 medlemmer som vælges for en to årige periode, ca. halvdelen skal være på valg hvert år.

Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen, og en suppleant til hvert udvalg. 

Stk.3. Bestyrelsen koordinerer klubbens daglige drift og angiver retningslinjer for klubbens daglige virke, samt er ansvarlig for klubbens økonomiske grundlag. Formand, næstformand eller et andet medlem af bestyrelsen, to i foreningen, tegner foreningen udadtil. 

Stk.4. Udvalgene tager sig fortrinsvis af de sportslige retningslinjer. 

Stk.5. Bestyrelsen kan vælge en kasserer udenfor bestyrelsen, er dette tilfældet ~ han godkendes på hver generalforsamling.

Endvidere vælges to revisorer for en to årige periode. En i lige år, en i ulige år, og der vælges en suppleant hvert år. 

Stk.6. Årsregnskabet skal underskrives og godkendes af hele bestyrelsen, og udleveres til de fremmødte på generalforsamlingen. 

Stk. 7. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær, og kasserere. Udvalgene konstituerer ligeledes sig selv. 

Stk.8. Bestyrelsen fastsætter i samråd med udvalgene kontingenter til foreningen. 

§ 8. Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling når mindst 2/3 dele af de afgivne, stemmer er for forslaget. 

§ 9. Foreningen kan kun opløses såfremt 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på to ekstraordinære generalforsamlinger stemmer derfor. Mulige aktiver skal tilfalde andet idrætsarbejde i Skive kommune efter generalforsamlingens anvisninger 

Ovenstående vedtægter er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling, og er ændret på enkelte punkter på generalforsamlingerne i 1985, 1991, 1997, 2001, 2011, 2012 og 2018

Kontakt vores bestyrelse og se udvalg

Læs mere

Om Fursund IF

Læs historie

Læs om vores støtteforening

Læs mere