SUP står for Stand Up Paddling og er blevet super populært. Man kan hygge sig ved at plaske lidt rundt i vandet, tage på ture, lave lege og stafetter. Det og meget mere er det vi skal lave sammen på holdet.
Men det er vigtigt at huske sikkerheden, så bliver turene og legene på vandet lidt sjovere.
På holdet her lærer du både om sikkerheden ift vind, vejr og vand. Hvordan du kommer sikkert op på paddle boardet og hvordan du falder sikkert i vandet uden skader. Du vil lære god paddle teknik, så du glider nemmere og hurtige gennem vandet, og du udnytter boardet, kroppen og padlen mest optimalt.
Vi tager også på små ture og laver forskellig sjove aktiviteter på Fjorden
De første par gange her i maj, torsdag d. 4. og torsdag d. 11. tager vi i svømmehallen i Durup og øver teknik. Derefter træner vi på Fjorden ved Junget strand.
Du skal være min. 10 år – men ellers ingen aldersgrænse. Du skal bare være i stand til at holde balancen på to ben uden hjælpemidler på landjorden:-)
Torsdage i maj og juni kl 18.30-20.00
Instruktører Lisbeth Bundgaard & Andrew Woolhead
Pris 225 kr
Vi har udstyr, men du er også velkommen til at tage dit eget med.